Asserballevej 2

I 1899 overtog Marie Charlotte Lund huset som hun beboede til 1913, hvor det blev købt af Christian Petersen. Han havde kun huset i fem år, idet han i 1918 solgte det til hestehandler Bent Stolberg i Sønderborg. En søster til Bent Stolbergs kone flyttede ind. Hun hed Kirstine Clausen og var fra Bov. Kirstine Clausen var krigsenke. Hendes datter Kathrine Dalsgård er der sikkert mange, som kender og husker. I 1945 solgte arvingerne huset til Wilhelmine og Marinus Knudsen. Marinus Knudsen var vejmand i Tandslet. I 1969 blev huset solgt til de nuværende ejere Vera og Chris Christensen. I de følgende år bliver huset bygget om, så det oprindelige næsten er væk. Chris Christensen, der er arkitekt, byggede i 1989 en større tilbygning, hvor der er indrettet tegnestue. I den forbindelse blev vejen om til Asserballevej 4 flyttet længere mod nord for at give plads til nybygningen.

Billedkilde: Danmark set fra luften