GDPR – Ophavsret
Lokalhistorisk Arkiv Tandslet Sogn vil til enhver tid fjerne personer, der ikke ønsker at være offentliggjort hos os:- I vores slægtsdatabaser
- På arkiv.dk
- På Facebook
- På vores hjemmeside
Anmodning om fjernelse fra Lokalhistorisk Arkiv Tandslet Sogns registreringer kan ske ved at sende en mail til mail@tandslet-arkiv.dk med oplysninger om fulde navn og hvad der ønskes fjernet og hvor. Mailen slettes efter behandling af anmodningen.
Persondatabeskyttelse – GDPR (Persondataforordning)
Som det fremgår af tabellen, kan alle typer af oplysninger offentliggøres 10 år efter personen er død.
| Nulevende personer | Afdøde personer | |
|
Ikke-følsomme oplysninger |
Kan offentliggøres af slægtsforskere, dog har personen selv indsigelsesret |
Kan offentliggøres af slægtsforskere |
| Følsomme personoplysninger | Kan alene offentliggøres med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person | Kan offentliggøres 10 år efter, at den pågældende person er død |
- Navn
- Fødselsdato og -sted
- Dødsdato og -sted
- Dato for ægteskab
- Navn på ægtefælle
- Nærmeste familie, evt. i form af familietræ
- Øvrige basale stamoplysninger
- Foto af personen
- Trosretning
- Adoption
- Sociale forhold
- Seksuel orientering
- Helbredsmæssige forhold
- Straffemæssige forhold
- Andre rent private forhold
Link til Persondatabeskyttelse – GDPR
Ophavsret
Ophavsret eller copyright er den ret, som ophavsmanden til et værk (billeder, litteratur, billedkunst m.v.) har til at bestemme over anvendelsen af værket i en vis årrække. Ophavsretten til et værk, hovedsageligt professionelle billeder, gælder som udgangspunkt 70 år efter ophavsmandens dødsår.
Dog: Amatørbilleder, der er taget før 1970, er ikke omfattet af ophavsretten, og de kan gengives uden tilladelse og vederlag. Fotografens navn skal dog altid nævnes, hvis man kender det.
Amatørbilleder efter 1970 er beskyttet i 50 år efter optageåret. Man skal altså have tilladelse af fotografen til at anvende billedet de første 50 år. Husk at fotografen stadig altid skal krediteres, også efter de 50 år er gået.
Situationsbilleder og portrætbilleder.
Man skelner mellem situationsbilleder og portrætbilleder. Hvor situationsbilleder uden videre tilladelse kan vises på nettet, kræver visning af billeder, der er optaget for at portrættere en bestemt person, som udgangspunkt, at man har vedkommendes samtykke.
Uanset billedet viser man ikke billeder af genkendelige/identificerbare personer i krænkende eller ubehagelige situationer eller anstødelige billeder.
Link til Ophavsret (copyright)
Bekendtgørelse af lov om ophavsret