I 1993 udgav arkivet bogen “Tandslet Sogn i ord og billeder” skrevet af Rasmus P. Hansen. Bogen kan stadig købes ved henvendelse til arkivet eller et bestyrelsesmedlem.
Der er sket meget i Tandslet siden 1993, mange ejendomme har skifte ejere, og vi prøver derfor på disse sider at opdatere den. Har du rettelser eller tilføjelser, hvem der ejer ejendommen nu og måske endda et nutidsbillede, vil arkivet meget gerne modtage det. Send det til kasserer/webmaster Lone Klinge Thomsen på mail@tandslet-arkiv.dk
Find adressen via menuen, eller klik på “Gård og stednavne” og klik på den gård du gerne vil læse mere om.
Bogens forord.
I bogen har jeg efter bedste evne forsøgt at gøre rede for en del ejendomme i Tandslet sogn. Det er ejendomme, hvis historie jeg har fundet spændende. Der er sikkert flere, som burde have været med, og som måske er lige så spændende som disse. Jeg beklager meget, hvis jeg har overset nogle, som kunne være ligeså berettiget til at blive omtalt. Nu må læserne ikke forvente, at det er en bog, man læser som en roman. Det er det absolut ikke, men det er heller ikke hensigten fra min side. Meningen med bogen er at fortælle lidt historie om de enkelte ejendomme. Især har jeg lagt vægt på ejerskifterne, ejendommenes alder og størrelse og i enkelte tilfælde lidt om byggestilen. Jeg har også med bogen gerne villet fortælle efterfølgende generationer, hvordan sognets ejendomme i tidens løb har ændret sig, fra små husmandsbrug med nogle få hektar til nu at blive nedlagt, og jorden lagt sammen med andre til store ejendomme. De små er blevet ændret, så de ligner parcelhuse.
Jeg er selv meget forbavset over at se, hvor mange små landejendomme, der har været, og hvor mange der er nu. Historien om de enkelte ejendomme bygger på oplysninger, som jeg dels har fået hos ejerne, dels på Tinglysningskontoret i Sønderborg, hvor samtlige ejendomme er gået igennem. Sidst men ikke mindst fra Landsarkivet i Åbenrå, hvor alle ejendomme er gennemgået i grundbøgerne, så langt tilbage, som de gik, og det vil sige for de flestes vedkommende til omkr. 1840.
Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige tak til ejerne for den hjælpsomhed og venlighed, jeg har mødt, både når jeg kom, og hvis jeg ringede og spurgte om noget. Også tak til de der hjulpet mig med at samle oplysninger ind, det har været rart at møde en sådan velvilje.
Mit ønske skal være, at folk, som køber bogen, må få nogle gode oplevelser og mange fornøjelige og interessante timer med den. Hvis I må få lige så mange spændende oplevelser, som jeg har haft, vil det glæde mig. Jeg håber endvidere på, at bogen måske kan give andre inspiration til at gå mere i dybden med historien om deres ejendom. Der er masser at studere på Landsarkivet. Det kunne måske også tænkes, at bogen kunne være med til at vække interessen for slægtsforskning.
Hermed ønsker jeg læserne en rigtig god fornøjelse.
Rasmus P. Hansen
Tandslet.
Hvordan er navnet “Tandslet” opstået?
Ordet, der er meget gammelt, nævnes første gang i 1183, men staves Tandslete. Der hersker en smule usikkerhed om navnets opståen. Den mest sandsynlige er nok, at det er opstået på grund af rydning ved afbrænding af skove. Als har, som det øvrige Danmark for århundreder siden, været et stort skovområde. Efterhånden, som befolkningstallet steg, blev der behov for mere og mere agerjord, og for at skaffe den, måtte man rydde skove. Det gjorde man for en stor del ved at brænde dem af. Første stavelse “Tand” kender vi fra stearinlys og petroleumslamper, idet den del af vægen, som er inde i lyset, kaldes “tanden”. “At snyde tanden”, betyder at klippe lidt af den, inden lyset eller lampen oser, det vil sige klippe lidt af vægen. Anden stavelse “slet” kendes fra mange andre stednavne, og kan have flere betydninger, men som ikke er sandsynlige på Sydals. For eksempel kan “slet” betyde slette, altså et fladt område. Det må kunne udelukkes her, idet terrænet er udpræget bakket. “Slet” kan også betyde at slette noget i dette tilfælde at slette en skov ved hjælp af ild, og her er nok den teori, der kommer sandheden nærmest. “Tandslet” kan Amtsbanens lagerplads som det mest sandsynlige betyde:” Areal ryddet ved afbrænding”. Stavelsen “Tand” indgår i mange andre stednavne i sognet, så som Tandselle, Tandsgård, Tandshede, Tandsryd, Tandsholm, Tandsskov, Tandsmose, Tandswehl, og i nyere tid er Tandsbusk og Tandsager kommet til. -l disse navne indgår “Tand” som en del af navnet, og muligvis er disse navne opstået ved at ordet “Tand” er blevet et stednavn og dermed en del at ordet i sognets øvrige bebyggelser.
Kilde: Kristian Hald: “Vore stednavne”.