Amatørbilleder er beskyttet i 50 år efter billedet er optaget.
Disse billeder må ikke vises, medmindre man har fået lov af fotografen.
Reglen gælder dog først fra 1970, så billeder optaget før 1970 er der ingen problemer med at vise.
Billeder optaget af professionelle fotografer, f.eks. pressefotografer, nyder muligvis i nogle tilfælde større beskyttelse i ophavsretslovgivningen (helt op til 70 år efter fotografens dødsår – der foreligger endnu ikke retsafgørelser, der kan vejlede!).
Som udgangspunkt er det derfor en god idé kun at publicere f.eks. pressefotos, når der foreligger en klar aftale med fotografen eller dennes arvinger.
Der findes ikke regler i lovgivningen om persondata, der specifikt omhandler offentliggørelse af billeder på internettet. Man skelner imidlertid mellem situations billeder og portrætbilleder.
Mens situations billeder uden videre tilladelse kan vises på nettet, kræver visning af billeder, der er optaget for at portrættere en bestemt person, som udgangspunkt, at man har vedkommendes samtykke.
Er der tale om ældre billeder, f.eks. fra før 1970, vil der dog næppe i virkelighedens verden blive gjort indsigelser mod en publicering, uanset om man har et samtykke eller ej.
Men netop for at undgå indsigelser mod en publicering er det vigtigt, at arkivet fremover træffer klare aftaler ved modtagelsen af billedmateriale.
Skulle der alligevel blive gjort indsigelser mod en publicering, er det selvfølgelig vigtigt, at arkivet har taget det forbehold.
Endelig er det vigtigt, at man ikke viser billeder af genkendelige/identificerbare personer i krænkende eller ubehagelige situationer.
Og det siger sig selv, at man ikke skal vise anstødelige billeder.